Valg af selvoppustelig madras
Faktisk siger et gammelt campingråd, at man skal have en tredjedel isolering over og to tredjedel under for at sikre en god nats søvn – soveposen sørger for isoleringen over, og en madras eller et underlag for isoleringen under.
Vi har set på soveposerne her og ved godt, det, man ligger på, er en væsentlig faktor for komforten og for oplevelsen af campingturen, da madrassen er isoleringen mod den hårde, kolde jord. De dage, hvor campister sov på tæpper eller simple luftmadrasser, er fortid. Moderne materialer gør, at vi i dag kan tilbyde underlag og madrasser, der har en komfort næsten som derhjemme.
De mest enkle madrastyper består af lukkede celler, som sikrer et lag af isolerende luftbobler mellem dig og jorden. De holder på kropsvarmen, men de giver ikke den bedste polstring mod ujævnheder eller sten i underlaget. De tykkere luftmadrasser giver et mere komfortabelt underlag at ligge på, men deres indvendige luftmasse kan dræne kropsvarmen, medmindre du tilføjer et ekstra isolerende lag mellem dig og jorden.
VI LØSER PROBLEMET
Opfindelsen af den selvoppustelige madras har løst problemet. Den selvoppustelige madras består af et luftmadraslignende ydre fyldt med åbent celleskum. Når ventilen åbnes, udvider det sig og trækker luft ind, så det kan puste sig selv op. Når madrassen er pustet helt op, kan man blæse lidt mere luft ind, så fastheden tilpasses den person, der skal bruge den, inden ventilen lukkes igen. Hvis madrassen er for hård, lukkes lidt luft ud. Med det rette lufttryk får man en madras, der støtter en, frem for et hårdt bræt.
Skummet er af typen 'memory', som virker, når man har ligget på madrassen et stykke tid. Når den selvoppustelige madras tages i brug første gang, eller hvis den har været opbevaret uden luft i længere tid, skal man måske puste luft i den igen, for at den kan genvinde formen. Man bør dog altid puste så lidt luft som muligt ind i madrassen – den fugt, der følger med, kan forårsage mug, som påvirker skummet uheldigt.
Og det fører os til opbevaring og brug. Det er almindelig god praksis at opbevare en selvoppustelig madras oppustet og med åben ventil. Det sikrer, at skummet bevarer sin hukommelse, og at evt. fugt kan slippe ud. Mange campister opbevarer deres selvoppustelige madras bag møbler, fx et garderobeskab.
Når den er i brug, er det en god idé at åbne ventilen i løbet af dagen. Det hjælper ikke alene til, at fugten kan slippe ud; evt. ændringer i lufttrykket pga. temperaturskift i løbet af dagen vil heller ikke beskadige madrassen.
Selvoppustelige madrasser fås i forskellige tykkelser, med forskellige niveauer af isolering og komfort. Hvis plads til opbevaring og transport betyder meget, skal man huske, at ligesom komforten stiger med tykkelsen af madrassen, gør vægt og omfang det også. Og jo tykkere den er, jo sværere er den at pakke væk. Dog gør en simpel ting, at det ikke behøver være så stressende.
Når du ruller madrassen sammen, åbnes ventilen, så luften kan slippe ud. Men så snart du gør det, vil skummet forsøge at udvide sig og suge luft ind. Det gør det svært at rulle madrassen sammen, medmindre ...
Først åbner du ventilen. Så folder du madrassen tredelt sammen mod ventilen, mens du presser kroppen mod madrassen, så du fjerner luften, hver gang du folder madrassen sammen. Luk ventilen, for at forhindre at der trækkes luft ind.
Fold madrassen ud, og rul den sammen i retning af ventilen. Åbn ventilen, når du møder luftmodstand, og fortsæt med at rulle madrassen sammen for at fjerne overskydende luft. Luk ventilen.
Hvis der stadig er for meget luft i madrassen, rulles den ud, og rulles stramt sammen, indtil du møder luftmodstand. Åbn ventilen, og fortsæt med at rulle, indtil al luften er ude. Det er meget nemmere ...
Vedligeholdelse af din oppustelige madras er enkelt. Rens, tør, og opbevar, om muligt madrassen i oppustet tilstand, med åben ventil. Punkteringer repareres som en punkteret cykelslange.