Men hvilket telt skal du vælge? Det skal du have styr på, for det bliver nok den største økonomiske og følelsesmæssige investering. Vi er klar til at hjælpe dig.
Du skal først spørge dig selv, hvad du vil bruge teltet til, da svaret gør det nemmere at tage beslutningen om størrelsen og typen på det telt, du skal købe. Tag en kop kaffe, og sæt dig ned sammen med familien for at finde ud af, hvad I vil have ud af campinglivet. Spørg jer selv, hvor tit, hvornår og hvor I vil på ferie?
Når I har styr på det, skal I se på fordele og ulemper ved et telt – ikke bare hvordan de ser ud. Lad os se på et par eksempler. Hvis du køber telt, til at ungerne kan have overnattende gæster i haven eller måske har brug for noget enkelt til en festival, giver det mening at vælge et billigt telt, der er nemt at slå op og fylder ikke meget. Vores Amble-telte er i et gennemtestet design, der er perfekt til mindre ture, og vores Easy Glamping-serie omfatter større, enkle telte som ser godt ud, til familier der elsker sjov og ballade.
Campister, der ønsker sig flere funktioner til længere ture, vil synes om Go-teltdesignet. Her kan man vælge mellem en lang række layouts og typer, til folk på farten og ideelle til vandre- og cykleture og rejser, hvor den lille størrelse gør, at man sparer plads. Fordi teltet er meget nemt at sætte op, er det perfekt til dig, der jævnligt flytter dig fra et sted til et andet.
Familiecampister har brug for et telt med mere plads, ståhøjde og privatliv, som sikrer en mere langsigtet komfort, når man bliver på samme campingplads i hele sommerferien. Du kan eksempler på vores sortiment af familietelte til 5, 6 eller måske 8 personer, som henvender sig til nogle lidt andre campingbehov og -nicher. Og gå på jagt blandt de mange spændende typer af campingtilbehør.
Ydre påvirkninger skal også overvejes, når man vælger telt, ikke mindst jo større det bliver. Får du brug for en trailer, eller er bilen stor nok til transport af telt og udstyr? Har du plads derhjemme til at opbevare og vedligeholde campingudstyret? Hvor nemt er det at sætte op? Hvad er jeres budget? Det er blot nogle af de spørgsmål, man skal stille sig, og der er også brug for at finde det praktiske mindset frem, når man præsenteres for de mange fine telte og udsigten til en spændende ferie.
Stor er ikke nødvendigvis bedst. Et stort telt virker indbydende, når man ser på alt tilbehøret, men ting som den tid, det tager at rejse teltet, opbevaring, transport og vedligeholdelse kan betyde, at man kun får det brugt i sommerferien. Det kan være en idé at overveje et lidt mindre telt, som gør, at du også får det brugt i weekender eller måske tager det med på tur – på den måde får du mere ud af dine penge og din fritid. Du kan altid tilføje en overdækning eller en tilbygning og dermed udvide opholdsområdet udenfor, når du har brug for det på en længere ferie, eller af hensyn til forskellige sæson- eller vejrafhængige forhold.
De fleste svar på ovenstående hjælper dig til at tage beslutningen. Det er også vigtigt at overveje budgettet, så du får den bedste kvalitet på alle designparametre til dit behov, og du skal huske, at du generelt får, hvad du betaler for, når du køber telt. Ja, pris og kvalitet hænger sammen.
Det betyder ikke, at du skal købe det dyreste telt, men selvom det drejer sig om et mere beskedent køb, så tjek producentens baggrund, og om de er campister, der designer produkter til campister, eller om de bare lader som, eller sælger et telt, som de har købt et eller andet sted i udlandet.
Husk, at det at bruge lidt flere penge på et ordentligt mærke, kan betyde rigtigt meget for, at du får et telt, der er brugervenligt, sikkert, stabilt, komfortabelt og som holder længe. Og som giver dig værdi for pengene.
Meget af teltets kvalitet, konstruktion og funktionalitet, som stof og belægninger, er skjult for øjet, så det er her, du skal gøre dit forarbejde i form af research af produkt og funktion.
TELTDESIGN
Når du går i gang med din research, går du også i gang med at gøre ønsker til virkelighed og det er værd at sætte sig ind i de grundlæggende telttyper og deres designfunktionaliteter – de betyder noget for oplevelsen.
Der findes mange forskellige typer af telte, men ikke alle gør sig godt som store telte. Hurtig opsætning, kuppelform, geodætiske og semigeodætiske designs er mere egnede til de mindre telte som Amble og Go, mens tunneller også er bedre til de større familietelte. Den traditionelle tipi har blevet genoplivet, og klokkeformede teltdesign målrettet campister, som leder efter noget anderledes, en glamping-oplevelse. Mange er gode i dårligt vejr og få er utroligt nemme at sætte op, men et opholdsområde der også skal have plads til en midterstolpe og manglende ståhøjde, så snart du bevæger dig væk fra midten af teltet kræver et andet syn på camping, som ikke passer til alle.
Vi bruger tunneldesign til vores større telte. Det gør vi, fordi de er meget nemmere at sætte op i al slags vejr sammenlignet med familiekuppeltelte, som skal sættes op imod vinden, før de kan sikres. At tunnelteltet hurtigt kan sættes op er en stor fordel for familiecampister, som skal dele opmærksomheden mellem at rejse telt og opsynet med mindre børn.
FUNKTIONER
Funktionerne falder i forskellige kategorier. Designfunktioner som øger ydeevne og sikkerhed, som brandhæmmende stoffer og rigtigt placerede ventilationer og store vinduer, som giver et lyst og luftigt indemiljø samtidig med at kondens reduceres. Et telts vandsøjletryk er ofte en vigtig faktor – hvor meget vand kan teltet tåle. En tommelfingerregel siger, at jo højere tal, jo bedre er teltet, men det er en forenkling af et komplekst emne, som omfatter stoffets grundlæggende kvalitet og hvordan den forringes med påføring af PU-behandling. I sidste ende vil et korrekt opsat telt med en vandsøjletryk på 1.500 mm kunne klare de fleste sommerregnskyl, og du har kun brug for at overveje et højere tryk, hvis du vil udvide campingsæsonen eller har planer om at campere steder, hvor det regner mere. 2.000 til 3.000 mm vil dække det meste, bortset fra regulære skybrud, og kunne forlænge campingsæsonen.
Mindre vigtige funktioner er dem, som øger komforten og fleksibiliteten og forbedrer campingferien, som fx opbevaringslommer. Det kan desuden være ekstra tæpper og underlag, men mange campister mener dog, at disse er væsentlige, da de forbedrer komforten af underlaget og beskytter mod slid samt letter rengøringen og vedligeholdelsen. Det er værd at overveje om et billigt telt har masser af ekstra funktioner, da der så kan være gået på kompromis med kvalitet og konstruktion.
Vi håber, at vores vejledning kan hjælpe dig til at nyde købsprocessen endnu mere, når du kan bevare fokus og forstår, hvad der tilbydes. Når du har overblik over dine egne behov og ønsker og skal til at besøge en forhandler (vores hjemmeside har en smart søgefunktion) eller messer og rundt og se på de opstillede telte og have en snak med eksperterne – lærer du også meget mere om typer og funktioner. Snak med alle de campister, du møder – vi er en hyggelig folkefærd, som elsker at tale om vores passion! Meld dig ind i fora på internettet for at få ideer og meninger.
Vi er også klar til at hjælpe dig, så skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få tips og gode råd til at få mest muligt ud af campinglivet. Det er en god måde også at holde dig opdateret på konkurrencer og produktnyheder – vi har også telte, der er helt perfekte til skovturen eller strandturen!


